Kara-te betyder tom-hånd. Karate var oprindelig en kinesisk kampkunst og filosofi, som for flere hundrede år siden blev praktiseret på Okinawa.

Shin-Go-Ryu karate betyder, Den Nye Hårde Skole, der hentyder, at vejen til fysisk og psykisk balance er hård, men absolut ikke uopnåelig. Karate er ikke en sport der avler aggressivitet, men kræver og udvikler etikette, selvkontrol og viljestyrke som vil påvirke dit adfærd positivt i dagligdagen.

Karate er en kamp med dig selv, hvor du gennem intensiv træning og åndelige udfordringer er i stand til at opnå en fysisk og psykisk velvære.

 Alle kan dyrke karate, der kræves ingen forkundskaber eller særlig fysisk form.

Der startes på et niveau hvor alle kan være med, således at kroppen optrænes korrekt fra  starten.

 Shin-Go-Ryu karate har et specielt hold for de yngste, hvor der stilles knap så store krav til den enkelte, og hvor indlæringsmetoderne afviger lidt fra voksen holdene, men ånden og etiketten er den samme.

 Shin-Go-Ryu karate kan udover den grundlæggende træning, tilbyde dig avanceret selvforsvar, kamptræning og kendskab til gennembrydninger.

 Shin-Go-Ryu karate tilbyder et komplet program af teknikker dokumenteret som gradueringskrav. Foruden træning i vores eget program, kan vi også tilbyde dig deltagelse i interne- og eksterne stævner samt træningslejre.